3 hyggelige DIY-projekter til barslen

0
1353
D, I, og Y i træ

Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.

Der er rigeligt at se til, når man er på barsel, og til tider kan det være rigtigt hårdt. Derfor er det vigtigt at huske at slappe af og lave ting, man kan lide. Hvis du er en kreativ type, der elsker at gøre det selv, kan du sagtens tage hul på nogle kreative projekter til hjemmet. Her er tre små hyggelige projekter, du kan tage frem, mens baby får en time eller to på øjet.

Sy en babynest

Babynests er meget populære blandt nybagte forældre, og det er ikke uden grund. Den er behagelig for baby at ligge i, og er derudover praktisk at have med på farten, som en rejseseng. Man kan købe dem mange steder, men der er bare noget hyggeligt over at sy sin egen helt unikke babynest. Find opskriften på en babynest her.

Pyntepuder til sofaen

Når du alligevel er i gang med at sy en babynest, kan du også sy et par betræk til sofapuderne. Det er altid rart med et friskt pust i hjemmet og nye puder er en hurtig og nem måde at gøre det på. Fordelen ved at sy sine egne betræk er, at man helt selv kan bestemme, hvilket stof, de skal sys i, og du er dermed ikke begrænset af udvalget.

Giv tomme glas nyt liv

Igennem årene har du sikkert smidt mange tomme glas fra syltetøj, smøreost og instantkaffe ud. Glassene kan genbruges på alle mulige sjove måder, så næste gang du står med et i hånden, så gem det i stedet for at smide det ud. Ud af glassene kan du nemlig lave små krukker eller vaser, der kan pynte rundt om i hjemmet. Det eneste du skal bruge er en bøtte maling, for eksempel i en mat pastelfarve, og en rulle tape. Brug tapen til lave en lige kant og mal ellers bare løs.